Tasmanien- Explore the possibilities

Annes veninde Jane hjemmefra Århus kom til Melbourne d.15.2 og rejser hjem igen mandag d.5.2.
Vi startede med nogle dage i Melbourne.

Vores hus i Seddon.

Vi var ude at spise kinesisk mad (Dumplings) og drikke vin med Alice.

Lørdag d.18.2 rejste vi en uge til Tasmanien. Vi landede i Hobart.

Hobart er en rigtig fin og hyggelig by omgivet af bjerge og vand.

Hver lørdag er der Salamanca Market, hvor de sælger frugt, grønt, lækker hjemmebagt brød, og hjemmelavede ting i alle afskygninger.

Hobart lystbådehavn.

Vores hostel i Hobart.

Vi fandt hurtigt ud af at den letteste måde at komme rundt på øen var at leje en bil. Vi var nu noget betænkelige ved at skulle køre i venstre side.

Jane startede med at køre, og det var ikke så slemt som vi havde frygtet.

Vores lækre bil Tilda

Mt Field National Park

Russell Falls som er 45 meter højt

Vi mødte en dansk fyr Martin, som bor i Hobart og er ved at skrive en Phd. Vi gik rundt sammen med ham et par timer i regnskoven.

De havde nogle meget høje træer

Vi så vores første Wallaby med en lille unge

Her boede vi den første nat, det er en gammel mineby, som var rimelig forladt at vi kom søndag ved 18 tiden.

Vi kom forbi dette meget fint udsmykkede hus

Vores spøgelseshotel- vi kom til at tænke på ondskabens hotel, der var underlige lyde og mærkelige mennesker.

Morgenmad i det fri

Her er vi i Cradle Mountainlake St Clair National Park, hvor vi besteg Tasmaniens højeste bjerg og vandrede i 7 timer. Det var en fantastisk tur og naturen var simpelthen så smuk. Vi var dog ikke helt indstillet på hvilket bjerg vi skulle bestige, så det blev noget at en klatretur for at nå toppen. Undervejs mødte vi flere vandregrupper og folk som os der var på en endags tur.

Vi spiste vores frokost her, med udsigt til en smuk sø.

Vi er på vej op til den unge modige mand som står på et ben...

Så har vi endelig nået toppen efter 4-5 timers vandring og hvilken udsigt. Det var så fantastisk at kigge ud på den smukkeste natur som bare fortsatte så langt øjet rækker.

Så er turen ved at være slut, vi havde pænt ondt i benene og kunne godt mærke vores krop de næste par dage....

Planen var at vi ville køre til Launceston (Lonnie) og overnatte der, men alt var booket. Så vi kom ud på en noget længere køretur på 7 timer, og mødte forskellige dyr på vores vej. De havde nu også gemt sig godt, men kom frem da mørket faldt på.Vi kom desværre til at køre over en Possum, som måtte lade livet- R.I.P

Vi kører på meget snoede veje og kommer igennem mange små byer på vores vej. Men alt har lukket. Vi finder hurtig ud af alle hostels, moteller og hoteller lukker omkring kl.18 eller kl.20. Vi er ved at opgive at finde et sted at sove og indstillet på at vi må sove i bilen. Men endelig kommer vi til St.Helens, en fin lille fiskerby som ligger på østkysten. Det eneste som har åbnet er et Resort, så vi nyder vores dyre men korte nat på resortet lige ud til vandet.

vi spiste morgenmad ved Bay of Fires, på den smukkeste strand, vi var nærmest de eneste på stranden.

Vi kørte ned langs kysten og kom igennem små hyggelige feriebyer.

Vi kom forbi mange vineyards. Vi var inde til vinsmagning, de havde nogen super lækre men pænt dyre vine.

Vi boede på et super hyggeligt Hostel, hvor vi delte et værelse med 2 andre piger i Coles Bay, som er en meget lille ferieby som ligger lige ved indgangen til Freycinet National Park. Her kan man se Wineglass Bay, hvor vi tog en 4 timers vandretur dagen efter.

Når man kommer ind i de forskellige National parken, skal man skrive sig ind i en logbog

Vi kunne ikke tage til Tasmanien uden at se den Tasmanske Devil så vi tog hen i en Wildlife Park for at se dem. De har åbenbart en cancersygdom som de smitter hinanden med når de er oppe at slås og man har endnu ikke fundet en kur til at behandle den, og hvis det ikke lykkes kan det ende med at udrydde dem. Så vi følte os heldige at vi nåede at se dem mens de stadig er i live.

Wombat

Wallaby med unge

Koalabjørn

Mona er et meget smukt museum som ligger i Hobart. Det er en mange millionær som har skænket museumet til byen. Det er hugget ind i en klippevæg.

Denne pære viser mit hjerteslag

Denne udstilling sprøjter vand ud som danner forskellige ord, den var vi meget imponeret over.

Vi fik udleveret en Iphone og når vi kom forbi de forskellige kunstværker trykkede man sig ind. Efterfølgende får man tilsendt en mail med de kunstværker man så og mulighed for at opleve kunstværkerne igen og igen.

Fra Mt Wellington har man udsigt udover hele Hobart. Man kører derop at en meget smal og stejl vej, mens vi kørte var der voldsom regnvejr og tåge. Men da vi nåede toppen kom solen heldigvis frem men det blæste stadig en del.

Det var vores tur til Marys hjemland. Tasmanien er virkelig en meget meget smuk ø, med det mest fantastisk natur.